Vi er et dagtilbud, der ligesom andre dagtilbud i Aarhus kommune, inkluderer børn med særlige behov.
Vi mener, at alle skal behandles lígeværdigt, ud fra deres forskellige behov.
Valnødden har sigte på, at barnet oplever trivsel, læring og udvikling i et værdifuldt fællesskab sammen med andre børn. Det er derfor væsentligt, at barnet som udgangspunkt er en del af fællesskabet og deltager i en dagligdag i vuggestuen eller børnehaven så nær det almene som muligt.

Samarbejde med fagpersoner og forældre
Vi ønsker at give barnet de bedste udviklingsmuligheder. Det sker i tæt samarbejde med andre faggrupper, for eksempel:
- Fysio- og ergoterapeuter
- PPR: tale-hørekonsulent
- PPR-psykolog.
- Børne- og ungelægen
- Socialforvaltningen