Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Vi har mange traditioner her i huset, og vi prioriterer dem højt, fordi vi synes, at det giver børnene et tilhørsforhold til vores børnehus og til den danske kultur i almindelighed. Desuden giver det børnene nogle oplevelser, hvor forventning og glæde er nøgleord.

Hver fredag morgen mellem kl. 8:00 og 9:00 spiser vi fredagsboller, hvor forældre på skift bager boller til fælles glæde. Hvis det er muligt bruger forældrene lige 10 minutter ekstra på at aflevere denne dag og spiser en bolle sammen med børnene.

Vi har en sommerfest, høstuger, bedsteforældredag og en julefest.
Vi slår katten af tønden til fastelavn, finder påskeæg til påske, henter juletræ til jul.

Vores traditioner


Valnødden tager på Tunølejr med hvert andet år hvor de ældste børn overnatter og de yngste er på dagstur. Året efter tager vi på endagstur til Tunø, sammen med forældre og søskende.

Vi har vores egne ritualer og sange, når børnene skal “bæres” fra vuggestue til børnehave, og når børnehavebørnene skal starte i skole og derfor skal “smides” ud af Valnødden.